Det lyder storartet: USA vil sende astronauter tilbage til Månen inden der er gået fem år – altså senest i 2024. Selv med den svulstige nationale retorik vicepræsident Mike Pence brugte i tirsdags, da han fremlagde visionen under et møde med National Space Council i Huntsville, Alabama, er der nok mange rumfartentusiaster verden over, som håber at USA vil lykkes med det mål. Det sidste menneske forlod Månen i 1972 og generationen som oplevede, at astronauter vandrede på en anden klode, svinder stadig mere og mere ind. Det har længe været på tide, er der mange, som vil mene. Så vil det nye mål lykkes?
Det er ikke teknik, men politik som gemmer svaret.
For at sende mennesker til Månen skal man bruge enten en stor raket eller flere mindre raketter. NASA har valgt at bygge en stor raket kaldet SLS (Space Launch System).
Boeing er entreprenør på SLS og over de seneste år og måneder har de overskredet den ene deadline efter den anden og raketten er blevet stadig dyrere og dyrere. NASAs plan var altså indtil for nylig at lande astronauter på Månens overflade i 2028.
“Ladies and gentlemen, that’s just not good enough” lød kommentaren fra Mike Pence.
Og så sagde han noget andet interessant.
Læg mærke til de sidste fire ord: “by any means necessary!”. Det er blevet tolket som en lussing til Boeing. Mike Pence gjorde det klart, at hvis de nuværende entreprenører, det vil sige Boeing, ikke kan levere en raket, som kan sende mennesker til Månen indenfor de næste fem år, så vil han bede NASA om at kigge sig om efter andre entreprenører.
NASAs administrator, Jim Bridenstine, havde i sidste uge selv luftet den tanke, at en indledende måne-mission, hvor astronauterne blot tager en tur rundt om Månen og så vender tilbage igen, kunne gennemføres med hjælp fra andre raketter end SLS, såsom SpaceX’ Falcon Heavy og United Launch Alliances (ULA) Delta IV. United Launch Alliance er i øvrigt et datterselskab af Boeing og Lockheed Martin.
På den måde ville NASA kunne teste Orion-kapslen, som de regner med at bruge til at sende astronauter til Månen og senere til Mars med, uden at den skulle vente på, at SLS blev klar til at flyve.
Tanken om at bruge andre raketter end SLS er kontroversiel, og har ikke været luftet af NASA eller Det Hvide Hus før. Der lader til at være voksende utilfredshed med den IC4-forbandelse, der synes at hvile over SLS.
Men raketten er ikke sådan at slippe af med. Formanden for det udvalg i Kongressen som står for at finansiere NASA hedder Richard Shelby (R), og han er senator fra Alabama, hvor SLS bliver bygget. Der er mange jobs knyttet op på at bygge SLS. Dem vil Richard Shelby helst ikke se forsvinde. Så igen og igen har han sørget for, at der er penge til, at byggeriet kan fortsætte.
Og nu lader Jim Bridenstine til igen at tro på, at SLS kan nå sin første opsendelse i 2020, som ellers var blevet forsinket til 2021. Den 27. marts sagde han til medlemmer af Kongressen at 2020-deadlinen kan nås, hvis man dropper en planlagt “Green-run” test, hvor SLS affyrer alle motorer på én gang indtil tankene er tomme. I stedet vil man prøve-affyre motorerne enkeltvis.
Mange er skeptiske i forhold til om det er nok, som Eric Berger, journalist på Ars Technica, bemærkede.
For selvom NASA nu taler om at gøre tingene på en ny og hurtigere måde, så er rumfartagenturet afhængig af, hvor rundhåndede politikerne er med de amerikanske skattedollars. I de seneste mange år har NASAs budget ligget nogenlunde stabilt på en brøkdel af, hvad det var, dengang NASA rent faktisk sendte mennesker til Månen.
For de lidt over 20 milliarder dollars NASA omtrent får hvert år, holder de blandt andet hjulene kørene på Den Internationale Rumstation, sender rumsonder ud til fjerne destinationer i solsystemet, og samtidig udvikler de SLS, Orion og arbejder på Gateway, som skal være en rumstation i kredsløb om Månen. Jeg skrev om Gateway for Weekendavisen tilbage i oktober.
Så NASAs penge er i forvejen spredt godt ud. Enten skal der flere penge til at udvikle SLS, Orion og Gateway, og måske skal der hentes midler fra arbejdet med Den Internationale Rumstation. Eller også må andre dele af NASA lide.
Trump-administrationen kan ikke bare fastsætte NASAs budget, som de vil. Kongressen har meget at skulle have sagt i den proces. Så der er mange interesser på spil, når pengene skal fordeles.
Teknologien til at lande på Månen har allerede været opfundet en gang. Spørgsmålet er, om man kan genfinde den politiske vilje.
schostar.com 
One thought on “Til Månen om fem år – måske?”